Hvordan er beslutningen truffet? 
Beslutningen om licensen er truffet på Badminton Danmarks (BD)ekstraordinære repræsentantskabsmøde den 16. juni 2005. Det er derfor medlemsdemokratiet i BD, som har godkendt principperne bag licensordningen.


Hvad er den langsigtede målsætning med licensen?
Formålet med licensen er en kontingentomlægning fra kollektiv betaling (pr. medlem) til en aktivitetsbestemt brugerbetaling, hvilket er vurderet til at være en mere rimelig afregningsform overfor klubberne og de forskellige medlemsgrupper, som bruger BD’s aktiviteter i meget forskelligt omfang. Klubberne skal dermed nu afregne mindre for klubbens motionister, og medlemskontingentet er nedsat.


Hvem skal betale licens? 
1. U11-U19 spillere, der er aktive i sæsonen 2015/2016, og spiller mindst en individuel turnering i en E-rækken. Regiet er underordnet.
2. Seniorer, der er deltager i Elite-turneringer eller i holdturnering i Danmarksserien eller højere betaler A licens, Senior spillere som deltager i holdturnering i Serie 1 og Kredsserie betaler B licens.


Hvad med spillere som rykker op?
Ungdoms spillere, som rykker op i E-rækker vil blive opkrævet en licens på BadmintonPeople, når de tilmelder sig en turnering med deres nye status.