1. Opret Bruger


For at komme i gang med BadmintonPeople skal du først oprette en bruger. På forsiden under "Tilmeld" indtastes navn og en gyldig e-mail adresse.

Til sidst trykkes der på knappen Tilmeld.


2. Aktiveringsmail


En e-mail vil blive sendt til den indtastede e-mailadresse, og denne indeholder et aktiveringslink. For at færdiggøre oprettelsen af din bruger, skal du klikke på dette link.

Som beskrevet i mailen, kan det være nødvendigt at kopiere linket ind i din browser. (Mailen kan i nogle tilfælde ende i spam/uønsket mail, kig derfor under disse hvis du ikke har modtaget mailen)


3. Angiv adgangskode

Når du følger linket vil du komme ind på BadmintonPeople, hvor du bliver bedt om at indtaste din ønskede adgangskode.

Når adgangskoden er indtastet, og gemt, vil din profil side blive vist.


4. Tilknyt din profil til dit officielle spiller-ID

For at komme i gang med turneringstilmelding osv. på BadmintonPeople skal du tilknytte din brugerprofil til dit officielle spiller-ID.

Dette gøres i menuen øverst til venstre under "Turneringssystem" / "Min spillerprofil" (du ser denne menu, når du er logget ind på BadmintonPeople).

Find på denne side dig selv frem, og du er nu klar til at købe spillerlicens, tilmelde til turneringer osv.


Oplysninger vedr. spillerprofiler:

På BadmintonPeople er der måder at registrere personer på (to typer profiler):

Brugere: Brugere identificeres med sin e-mail og kan logge på BadmintonPeople og opnår hermed adgang til portalens forskellige funktioner.

Spillere: Spillere identificeres med sit spillernummer og kan bl.a. tilmeldes turneringer.


Personer, der skal tilmeldes turneringer, skal have en spillerprofil, men behøver ikke at have en brugerprofil. Personer, som skal FORETAGE tilmelding, skal have en brugerprofil, men behøver ikke at have en spillerprofil (med mindre personen også skal tilmelde sig selv).         

Personer, som både har en brugerprofil og en spillerprofil kan på denne side knytte disse sammen. Denne sammenknytning kaldes for "Min spillerprofil".         

Ved at knytte en spillerprofil sammen med din brugerprofil opnår du bl.a. følgende fordele:

  1. Ved tilmelding til turneringer vil din spillerprofil automatisk være valgt, så du ikke skal søge den frem hver gang.
  2. Ved deltagelse i turneringer kan arrangøren sende turneringsprogrammet og andre informationer direkte til din e-mail, også selv om tilmeldingen er fortaget af                 en anden bruger.
  3. På diverse lister over tilmeldinger vil du kunne se tilmeldinger, hvor du selv er deltager. 

Bemærk: Det er IKKE tilladt at knytte andre personers spillerprofiler sammen med sin brugerprofil, Hvis du oplever, at din spillerprofil er blevet knyttet sammen med en anden persons brugerprofil, skal du henvende dig til denne             person for at få vedkommende til at slette sammenknytningen. I sidste instans skal du henvende dig til Badminton Danmark.


5. Tilmeld turnering/stævne


Turneringstilmelding / stævnetilmelding foregår i menuen øverst til venstre under "Turnering" / "Tilmeld turnering" 

På denne side kan du tilmelde spillere til turneringer med eller uden Dankort-betaling.         


Proceduren er:         

  1. Vælg turnering
  2. Vælg kategori
  3. Vælg spiller(e)
  4. Vælg evt. klub for hver spiller, hvis spilleren skal repræsentere en anden klub end spillerens primære klub
  5. Vælg betaling nu eller senere (se nærmere herunder)
  6. Klik på "Tilføj" og tilmeldingen tilføjes til "Indkøbskurven"
  7. Gentag evt. ovennævnte trin indtil alle tilmeldinger er tilføjet indkøbskurven.
  8. Klik på "Gennemfør". Hvis du har valgt betaling nu for en eller flere tilmeldinger, sendes du videre til et betalingsvindue, hvor du kan betale med Dankort.


Vedr. betaling:

For hver tilmelding kan du vælge om du vil betale nu. I double kan du vælge om du vil betale nu for den ene spiller, den anden spiller, begge spillere eller slet ikke.

Dette skulle bl.a. dække følgende typiske scenarier:         

  1. Min klub skal betale for alle tilmeldinger. Du vælger "nej" til "Betal nu" for alle tilmeldinger. Klublederen kan så finde tilmeldingerne frem på et senere tidspunkt og betale dem. 
  2. Jeg betaler for mig selv, men ikke for min makker. Du vælger "ja" til "Betal nu" for dig selv, men "nej" for din makker (og evt. andre spillere). Din makker og evt. andre spillere eller deres klubledere kan så finde tilmeldingerne frem på et senere tidspunkt og betale dem. 
  3. Jeg er klubleder og tilmelder på klubbens vegne med betaling. Du vælger "ja" til "Betal nu" for alle tilmeldinger. 


Vedr. indkøbskurven        


Tilmeldinger betragtes som en "vare", som tilføjes til en indkøbskurv. Tilmeldingerne gemmes først, når du klikker på "Gennemfør". Hvis du har valgt "Betal nu" for en eller flere tilmeldinger, sendes du videre til et betalingsvindue og tilmeldingerne gemmes først, når du har gennemført betalingen.


Betaling på vegne af klub

Hvis du er klubadministrator får du vist et afkrydsningsfelt med teksten "Betaling sker på vegne af klubnavn". Hvis du sætter et flueben her, vil betalingen blive registreret som hørende til klubben og blive vist på klubbens oversigt over betalinger.


6. Køb spillerlicens


Læs om regler og om du skal betale licens: Klik her


For at kunne gennemføre turneringstilmelding skal din spillerlicens være på plads.

Denne købes og fornyes via Dankortbetaling i menuen øverst til venstre under "Turneringssystem" / "Spillere" / "Køb spillerlicens".

Proceduren er:         

  1. Vælg spiller
  2. Vælg evt. klub en anden klub, hvis spilleren har skiftet klub.
  3. Klik på "Tilføj" og spillerlicensen tilføjes til "Indkøbskurven"
  4. Gentag evt. ovennævnte trin indtil alle spillerlicenser er tilføjet indkøbskurven.
  5. Klik på "Gennemfør". Du sendes videre til et betalingsvindue, hvor du kan betale med Dankort.

Vedr. indkøbskurven::

Spillerlicenser betragtes som en "vare", som tilføjes til en indkøbskurv. Spillerlicenserne gemmes først, når du klikker på "Gennemfør" og gennemfører betalingsprocessen.


Betaling på vegne af klub

Hvis du er klubadministrator får du vist et afkrydsningsfelt med teksten "Betaling sker på vegne af klubnavn". Hvis du sætter et flueben her, vil betalingen blive registreret som hørende til klubben og blive vist på klubbens oversigt over betalinger.


7. Søg klub


For at anvende BadmintonPeople øvrige klub funktionaliteter mv., skal du være medlem af din klub på BadmintonPeople. Dette kan du blive ved at søge klubben frem via "Søg personer og klubber" allerøverst på BadmintonPeople.


Her klikker du på "Bliv medlem" og så sendes der automatisk en ansøgning om medlemskab til klubbens administratorer. Når de har godkendt ansøgningen, er du medlem af din klub på BadmintonPeople.