Badminton Danmarks og DGI Badmintons fælles arbejdsgruppe for den fælles Rangliste har gjort status og set på datagrundlaget, som er indsamlet over det første halvandet år af ranglistens levetid. Konklusionen fra arbejdsgruppen er, at der stadig er plads til forbedringer, og at skal arbejdes med detaljer, men Ranglisten er på rette vej.


Her halvvejs i projektperioden for implementeringen af én fælles Rangliste i Badminton for alle konkurrenceaktive badmintonspillere i Danmark har Badminton Danmarks og DGI Badmintons fælles arbejdsgruppe sammenlignet tal henover perioden med fælles Rangliste.

 

Status over Rangliste, virkninger og mekanik

Arbejdsgruppen, sammen med flere andre arbejdsgrupper, arbejder for at bidrage med forslag til, hvorledes badmintonsporten kan udvikles, samles, gøres mere spændende og bibringe spillerne oplevelsen af en vedvarende aktivitet gennem livet. Med respekt for og i overensstemmelse med Badminton Danmarks og DGI Badmintons værdier. 

 

Målet for denne specifikke arbejdsgruppes opgaver er, 

  • at en badmintonspillers indekstal (pointsum), giver indikation af spillerens styrke ift. øvrige spillere på Ranglisten. 
  • at tallet justeres løbende efter spillede kampe ift. kampens resultat og de modstandere man møder. 
  • at Ranglisten således rangerer alle konkurrenceaktive i Danmark.

 

Målet med at rangere spillere er at fremme mulighed for, at der kan opbygges aktiviteter med ligeværdig og jævnbyrdig konkurrence på tværs af og indenfor traditionelle aldersgrupperinger.

  • Ranglisten skal danne baggrund for ligeværdig og jævnbyrdig konkurrence eller aktiviteter i alle aldersgrupper til gavn for deres udvikling og glæde samt oplevelse ved at spille badminton
  • En spiller (erfaren/uerfaren) i alle aldersgrupper kan således let benytte udbudte aktiviteter på deres aktuelle niveau.
  • Aldersgrupper skal kunne niveauinddeles med henblik på at skabe målrettede aktiviteter.
  • Ranglisten skal danne baggrund for nye tanker om inddeling af spillere ift. ligeværdig og jævnbyrdig konkurrence.

 

Vi er halvvejs i implementeringsfasen af en fælles rangliste for alle konkurrenceaktive badmintonspillere i Danmark. Vi har derfor sammenlignet tal hen over de seneste år, for at få lidt mere indblik i om man kan forvente, at Ranglisten overordnet set kommer i mål inden for den 3-årige periode, der er afsat til den generelle implementering.

 

Overordnede kriterier ved rangering af spillere:

  • Én Rangliste dækkende alle spillere fra barn til ældre.
  • Mulighed for sammenligning af styrke på tværs af alder.
  • En samlet rangliste på tværs af kategorier (klassificering).
  • En Rangliste i de enkelte kategorier, bl.a. ift. eliten og til seedning.
  • Muligheden for at sortere/filtrere ranglisten.
  • Den enkelte spillers ranglistetal kan både stige eller falde, og derved placere spilleren mest korrekt ift. sit aktuelle niveau.
  • En spiller skal ikke udelukkende kunne bedre sin egen situation ved høj deltagerfrekvens.

 

Vi oplever til tider misforståelser ift. hensigten for, hvordan Ranglisten skal benyttes og virke. (For de mere generelle politiske visioner bag Ranglisten tillader vi os at henvise til vores FAQ, klik her for at læse mere). Hvis vi skal generalisere lidt ift. nogle praktiske hovedtræk, så er her lidt input til en øget forståelse af Ranglisten;

  • Ranglistens mekanismer skal ses over en længere konkurrenceperiode, hvor man samtidig træner badminton for at blive en bedre badmintonspiller, eller blot fastholde sit aktuelle niveau. Ranglisten handler aldrig om én kamp. Én kamp betyder intet i den store sammenhæng for Ranglistens mekanismer. Det betyder kun noget helt personligt. Ranglisten er beregnet til at vise ens fremgang eller det modsatte over en periode, hvor der er indlagt en reguleringsmekanisme, hvis man ser sig selv kommet for højt på listen, og ikke kan klare sig så godt. Flest jævnbyrdige kampe er en effekt vi ønsker.
    1. Ranglistens mekanismer regulerer således kun ift. ens faktiske kampresultater, ikke ift. et ønske om at klare sig bedre.
    2. Har man enkelte udfald i ’kampen’ om at blive en bedre badmintonspiller ift. ens konkurrenceresultater, så er det helt naturligt. Badmintonspillere rykker ofte i intervaller, også selv om man vedvarende træner 3-5 gange om ugen. 
  • For bedre at kunne se ens placering i et bredere perspektiv, kan man se på ens nærmeste konkurrenter, som også forsøger at blive bedre badmintonspillere eller blot fastholde deres aktuelle niveau gennem deres træning i klubben. -
    1. Man kan også se på ens nærmeste konkurrenters antal spillede kampe, inden man danner sig en mening om hvert deres individuelle niveau. Måske ligger de placeret samme sted pga. flere omstændigheder sammenlignet med en selv. Mange flere spillede kampe, som de har hentet point fra, færre kampe - men flere store sejre osv. Du er måske selv en højdespringer, som har spille få kampe med gode resultater. Osv.
    2. Er noget andet tilfældet, så skal man tage fat i sin klub med henblik på en genplacering af sin position. Klubben kan helt sikkert hjælpe med en vurdering ift. klubbens andre spillere, og de spillere man møder når man konkurrerer.
  • Et af formålene i Ranglistens mekanismer er at man skal have så mange jævnbyrdige kampe som muligt. Naturligvis møder man nogle gange lavere placerede spillere i sit interval, hvor de spillere får meget ud af at møde højere placerede spillere i intervallet. Andre gange møder man de bedste spillere fra ens interval, og så får kampene måske et andet udfald. Intervallerne er dog bygget, så man får flest muligt gode kampe, inden for en gruppe af spillere på samme alder og niveau.
  • Vi er klar til at undersøge alle mulige uhensigtsmæssigheder, og gør det jævnligt, for at vi kan få den bedst mulige Rangliste for alle. Der opstår enkelttilfælde på en Rangliste, hvor matematikken ikke regulerer hensigtsmæssigt. Det vil der altid opstå uanset den ene eller den anden listetype. Det oplevede vi også i de tidligere lister, vi arbejdede med, som f.eks. Ungdomsklassifikationen, Seniorranglisten, Eliteungdomslisten osv. Sådanne tilfælde betyder ikke nødvendigvis, at alt er dårligt. Man kan i stedet erkende, at den der rammes af en uhensigtsmæssighed eventuelt, skal søge information om en genplacering af sig selv eller sin modstander el.lign. 
  • Genberegninger af forskellige spillere kan nogle gange flytte placeringer for andre spillere. Det sker ved protester, genplaceringer af spillere, reguleringer af intervalberegninger o. lign. Det er ikke noget vi kan forhindre, men det sker til gengæld kun når der laves databehandling med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at hvis en spiller genplaceres med tilbagevirkning f.eks. fra sæsonstart, af en eller anden årsag, så vil alle der har mødt denne spillere i sæsonen blive reguleret samtidig alt efter den aktuelle regulering. Derved kan man til tider opleve ens placering flyttet en smule ift. ens placering før en sådan regulering. Det er ofte ikke noget, der betyder det store, hvis man ser Ranglisten som levende over en periode, og ikke ift. én aktuel opdateringsdag.
    1. Badminton Danmarks administration er naturligvis altid lydhøre for gode argumenter ift. en overvældende negativ påvirkning af ens ranglisteplacering, som kan være forårsaget af akut sygdom, uforudsete hændelser o. lign. I sådanne særlige tilfælde ser vi altid på en mulig genplacering, og kan i disse tilfælde beregne en 0-stilling af ens ranglisteudvikling til før hændelsen.
  • For at der samlet set ikke konstant genereres for mange point på Ranglisten, er der nødt til at være en reguleringsmekanisme for ens placering. - Der er et utal af faktorer, der kan påvirke ens aktuelle spillemæssige niveau. Det er hele Ranglistens centrale mekanisme, at der reguleres for ens aktuelle konkurrenceniveau. Igen skal det ikke ses ift. én kamps resultat, men over en periode, hvor man løbende udvikler sig som badmintonspiller, det går op og det går ned i perioder, når man konkurrerer. Men hvis man får ok gode og jævnbyrdige kampe, når man konkurrerer, så ligger man nok ikke helt skævt.

 

Vi har herunder samlet lidt input, som vi har gennemarbejdet via massiv databehandling. Vi kunne godt tænke os at dele dem, for at forsøge at give lidt mere viden om Ranglisten, her hvor vi er halvvejs i projektet for én fælles rangliste for alle konkurrenceaktive badmintonspillere i Danmark.

 

 Vi arbejder stadig for at få alle klubber til at indplacere/genplacere deres mindre konkurrenceaktive spillere mere korrekt, så både de selv og deres modstandere får de bedst mulige kampe. Det er et mål, at det lykkes inden udgangen af projektperioden.

 

Databehandlingen fra Konkurrencesystemet har givet interessante input ift. målsætning mv. 

  • Der er flere konkurrenceaktive børn og unge i løbet af de sidste sæsoner end på noget tidligere tidspunkt. Antallet af konkurrenceaktive børn og unge er således totalt steget.
  • Der blev spillet over 100.000 badmintonkampe i sæson 2018/2019.
  • I gennemsnit genererer konkurrenceaktive spillere, 150-200 point på Ranglisten i løbet af en sæson. Det er en hel normal udvikling for en aktiv badmintonspiller, især for spillere, som spiller efter den lille tabel, som endnu ikke har opnået deres fulde potentiale som badmintonspillere. Måske lidt mindre i gennemsnit jo ældre spillerne bliver og kommer tættere på at have indfriet deres fulde badmintonkonkurrencepotentiale.
  • Flere BCD-spillere deltager i en eller flere konkurrenceaktivitet(er) i løbet af sæsonen end tidligere.
  • Ca. 1/3 af alle kampe afgøres i 3 sæt. 
  • Ca. 2/3 af alle spillede sæt i 3-sæts kampe er mindst et sæt vundet med en pointforskel på maks. 6 points. 
  • 17 % af alle sæt blev afgjort i om-bolde eller med 21-19
  • 6-8 % af alle spillere set over en halv sæson, som spiller efter den lille tabel, har oplevet af blive reguleret til et NIVEAU, som giver dem flere jævnbyrdige kampe i en periode af sæsonen.
  • 18-20 % af alle spillere set over en halv sæson, som spiller efter den store tabel, har oplevet af blive reguleret til et NIVEAU, som giver dem flere jævnbyrdige kampe i en periode af sæsonen.
  • Antallet af børn der har spillet over 20 turneringer totalt på en sæson, er faldet fra 3% til 1,9% fra sæsonen 2017/2018 til sæsonen 2018/2019.
  • I kampe, hvor drenge møder piger / piger møder drenge viser vægtningen af data, at det skal der arbejdes mere på til den kommende sæson, for netop at opnå mere jævnbyrdige kampe. Jævnbyrdige kampe på tværs af køn er ikke på plads endnu.
  • Vægtningen af alle 3 kategorier i NIVEAU skal tage endnu bedre højde for fravalg af en kategori, samt tilgodese den kategori man spiller flest kampe.
  • Pointskemaerne skal endeligt optimeres til den kommende sæson. F.eks. skal den store tabel justeres især ift. grænsen for reguleringspoint osv.
  • Intervalskemaerne fungerer, dog skal de konkrete intervaller behandles hvert sæsonskifte, for at de rammer de aktuelle aldersinddelinger optimalt.
  • Der beregnes pt. ift. modeller for indførsel af placeringspoint som ekstra reguleringsmekanisme.
  • Forskellige reglementer for holdturneringer benytter elementer i Ranglisten forskelligt, det skal der arbejdes med imod at ensrette.
  • Alle klubber SKAL være bedre til at indplacere spillere efter faktuelt NIVEAU sammenlignet med klubbens andre spillere, så spilleren starter på det bedst mulige udgangspunkt for jævnbyrdige kampe.