Ofte stillede spørgsmål i forbindelse med aflysningen af RSL DM for Senior+ 2020
Vi opdaterer løbende med nye spørgsmål som vi besvarer, hvor svaret kan være til gavn for andre interesserede.



Hvorfor flyttes DM for Senior+ ikke til efter sommerferien? 

  • Vi har i længere tid forsøgt at finde løsninger, inden vi i sidste ende var nødt til, at melde en aflysning ud til deltagerne. 
  • Det har ikke været muligt, at løse de mange problemstillinger vi er stødt på. Derfor blev det til en aflysning, også pga. af den generelle usikkerhed hvad den kommende tid bringer for større arrangementer generelt.


Hvorfor har jeg ikke fået svar på min henvendelse endnu? 

  • Badminton Danmarks medarbejdere må i øjeblikket kun arbejde delvist, og der kan derfor forekomme lidt længere svartid. Vi anbefaler at søge svar i FAQ så vidt dette er muligt. 


Hvorfor tilbagebetales 70 procent af indskuddet? 

  • Vi håber at alle vil være med til at udvise forståelse for den uheldige situation vi alle er kommet i med corona i samfundet. 
  • Da der har været uforholdsmæssigt mange udgifter forbundet med flytning og nu aflysning af dette aktuelle arrangement og flere andre arrangementer, betales indskud kun begrænset tilbage. 
  • Badminton Danmark har påtaget sig den største udgift forbundet med den aktuelle situation, og finder det derfor forsvarligt, jf. Badminton Danmarks og DGI’s Fælles Turneringsreglement, at alle bidrager i begrænset omfang til den givne situation. 
  • Ligeledes den lokale arrangør har haft udgifter, som søges dækket i begrænset omgang ved, at indskud kun betales delvist retur. 
  • Du kan læse mere om Badminton Danmark og DGI's Fælles Turneringsreglement her, hvor også lovhjemmel fremgår til at vi kan tilbageholde indskud helt eller delvist i forskellige situationer.


Hvornår tilbagebetaler Badminton Danmark for tilmelding til DM for Senior+? 

  • Tilbagebetalinger sker hurtigst muligt indenfor 14 dage fra udmeldingen om at DM for Senior+ er aflyst.