Badminton Danmark byder på streetfood og prisuddelinger mm. lørdag aften kl. 18.30 til 20.30.

Vi håber, at mange vil prioritere at blive til UDM Gallaen i år. Den arrangeres umiddelbart efter spil lørdag aften, og afsluttes således at alle der er gået videre kan komme hjem i seng i god tid, så de er klar til næste dags finalerunder. UDM Galla 2023 afvikles i Brøndby Hallen, så der er ingen transport, man bliver blot hængende. Se herom senere i invitation. Til Gallaen vil blive uddelt præstigefyldte priser, samt trukket lod om hvem der skal spille på banen med flerkameraproduktion til finalerne. Der vil ligeledes være lidt underholdning ifm. maden osv. Der er lagt op til en hyggelig aften. Så vi håber du og dine pårørende vil deltage. Husk at tilmelde dig ved tilmeldingen på BadmintonPlayer.

Gallaen er inkluderet i prisen for deltagende spillere. Trænere, forældre mv. kan tilmelde sig gallaen via tilvalg på BadmintonPlayer for 175 kr. pr. person.

Under VICTOR UDM 2023 vil Badminton Danmark overrække Årets spiller i hver årgang, samt Badminton Danmarks Talenttrænerpris. 


Læs mere om UDM her:
https://badminton.dk/turneringer/individuelle-turneringer/nationale-mesterskaber/udm-elite/