TP har mange forskellige turneringstyper at vælge i mellem. Her er følger en gennemgang af de mest almindelige anvendte former.

Cup:

Cup er turneringsformen, hvor tabt kamp betyder, at men er ude af turneringen. Den anvendes normalt kun på højere niveau – evt. i double eller mix, hvor der ikke er krav om flere kampe til hver spiller. Cup må normalt IKKE anvendes i ungdomsturneringer i single – og frarådes også på breddeniveau i double og mix.

 

Der findes varianter af cup turnering, hvor hver spiller/par sikres flere kampe. Her kan forskellen på de forskellige bonuskampe ses:

Hvis du vælger ”Bonusrunder” er det vigtigt at beskrive det tydeligt i program, da BadmintonPlayer pt. ikke viser Bonusrunden som et spilletræ, men kun som en pulje.

Pulje (en pulje):

Puljeturnering sikrer hver deltager flere kampe. Hvis der er 3 – 6 deltagere kan puljeturnering med fordel anvendes. 6 deltagere kan også deles i 2 puljer á 3 spillere/par, hvis dette er mere hensigtsmæssigt.

 

Puljekvalifikation med cup hovedturnering (flere puljer/pulje - cup):

Hvis der er mere end 5 spillere, kan pulje – cup anvendes, hvor der så bliver flere puljevindere, som fortsætter i en cupturnering. Formen hedder puljekvalifikation med cup hovedturnering i TP. Denne turneringsform er den mest anvendte i danske ungdomsturneringer.

Der er også her forskellige alternative muligheder efter puljespillet. Hvis man vælger ”Kun vinderen” vil der kun være slutspil for nr. 1 i puljen. Der kan laves flere slutspil ved at sætte flueben i ”Create extra playoff for Nr’s 2, 3 og 4 (kan kun vælges hvis puljestørrelsen er på min. 4 spillere).

Det er også muligt at sende både nr. 1 og 2 videre til cup turneringen. Kan især anvendes i flerdagesturneringer – og fx hvis styrkeforholdet er mindre kendt, så 2 dygtige spillere, som er havnet i samme pulje begge får chancen for at komme videre i turneringen.

Der kan også vælges ingen slutspil. Det kunne være en begynderturning, hvor man spiller et antal kampe og ikke spiller frem til en vinder af turneringen.

Endelig kan vælges bedste 2’er, hvis man fx har 3 puljer og gerne vil sende bedste 2’er videre i semifinalen. Vær’ dog opmærksom på, at du selv skal vælge kriterierne for bedste 2’er. Bedste 3’er kan på tilsvarende vis vælges, hvis man sender både nr. 1 og 2 videre fra puljespillet.

Det er et godt udgangspunkt at bruge en turneringsform, som giver flest mulig kampe til spillerne, men den skal selvfølgelig opvejes mod max. antal kampe på en dag – og hvor meget ventetid turneringsformen udløser.

 

Puljekvalifikation med pulje hovedturnering (flere puljer/pulje - Pulje):

Denne turneringsform kan anvendes hvis man ønsker at spille i puljer i indledende runde og den afsluttende runde. Fungerer bedst med op til max. 4 puljevindere medmindre du har mange kampdage til rådighed.

Det er også her muligt at vælge, om det kun er puljevinder, som går videre – eller det både er nr. 1 og 2. Det sidste er bedst anvendeligt ved max. 2 puljer.

 

 

 

Swiss Ladder:

Swiss Ladder er en velegnet turneringsform, hvis du har en gruppe spillere, hvor niveauet er forskelligt eller ukendt, fx en begynderturnering.

TP trækker tilfældigt lod i første runde. Herefter spilles 1. runde – og når alle resultater er tastet, kan der trækkes lod til 2. runde. TP vælger da, at en spiller, som har vundet den første kamp trækker en anden spiller, som har vundet den første kamp – og en spiller, som har tabt den første kamp også spiller mod en spiller, som har tabt den første kamp.

3. runde vil spillere, som har vundet to kampe møde hinanden, spillere med en sejr møde hinanden og spillere uden sejr møde hinanden. På denne vil de bedste spillere primært møde de bedste – og de svageste primært møde de svageste.

Ved ulige antal spillere er der en oversidder, som vinder uden kamp i hver runde.

Du skal ved oprettelsen af turneringen vælge antal runder for Swiss Ladder. Vælg et antal som du med sikkerhed ikke overstiger, da du ikke kan vælge runder til under turneringen, men godt kan stoppe før alle runder er spillet. Hvis du fx vil sikre ALLE 3 kampe, så vælg 4 runder, da der ved ulige antal vil være spillere, som IKKE får 3 kampe på 3 runder.

Du skal endvidere slette spillere/par med afbud inden turneringsstart, da disse ellers vil ”forstyrre” de efterfølgende runder.

Swiss Ladder udregner en slutstilling for turneringen beregnet efter antal point/sejre evt. sætdifference ved samme antal sejre. Resultatet kan være ”lidt skævt” – især hvis de øverste ikke har spillet samme antal kampe i turneringen. Jo flere runder der er spillet, jo mere retvisende vil slutstillingen være.

Her er stillingen fra en Swiss Ladder med 7 par, hvor man godt kan stille spørgsmålstegn ved, om det er det rigtige vinderpar, som TP her regnet sig frem til. Leander og Mads har faktisk slået Joachim og Albert, men har en dårligere sætscore.

BHZ scorer er et udtryk for, hvor mange point, som ens modstandere har vundet. Så jo højere BHZ jo bedre har ens modstandere vunderet til at være.

 

Afrunding:

Ovenstående er de turneringsformer, som vi anbefaler til danske ungdoms- og seniorturneringer. Der findes flere former i TP, som kan anvendes, men vi mener, at ovenstående er dem, som egner sig bedst.

Især til arrangører af ungdomsbreddeturneringer anbefales turneringsformer, som giver den enkelte spiller/par min. 2 kampe.